Juicekur dag 2

Så er jeg igang med juicekurens dag 2. Ganske som jeg huskede og regnede med, har jeg sprudlende energi.

Jeg har haft Vinterhyggeferie med min datter i City vest, de har sådan nogle feriebilletter, hvor man går rundt og får en lille ting / gave fra alle butikkerne. Til slut går man hen på torvet og kan selv vælge skindet på en bamse, a la Build a Bear. Man kan putte et hjerte i, give den lyd, man kan vælge tøj. Man kan alt muligt med den der valgfri bamse. Tøjet koster dog ekstra. Men alle disse ting er til den nette sum af 50kr, min erfaring er at børnene synes det er fantastisk at få så mange fine ting, og det er jo også en form for skattejagt, for at finde de forskellige butikker. Så det er rigtig dejligt, samt får man gået en masse. Win win.

Nå men da vi kom hjem, så skulle jeg lige have lavet en juice og besluttede at jeg ville lave de resterende 3 juicer og stille i køleskabet. Så er dagen ligesom ikke så presset. Så meddelte manden min at han kom hjem til aftensmad, så jeg gjorde alt klar på forhånd. Jeg skar kartoflerne, broccoli, skar løgringe, lavede hakkebøffer. Alt ind i køleskabet. Så da han ringede at han var på vej hjemad. Så var det klar til at lave. Win win.

da jeg havde ordnet mine juicer, vasket op efter det, gjort aftensmaden klar. Så kastede jeg mig over oprydningen, dernæst støvsugning i underetagen. Så blev gulvet vasket. Der blev tørret støv af, beskidte vægge efter hunden blev vasket ned. Så gik jeg igang med oprydning i skabene. Da jeg sad godt begravet der, ringer manden. Så var det ud i køkkenet og sætte kartoflerne og broccolien til at koge. Løgringene på panden, bøffer på panden. Sovsen laves, kartofler og broccoli laves til mos og voila lækker aftensmad til min familie. Vimser rundt og ordner småting. Sætter mig ned med min dejlige familie og hør på at de siger mmmm mums. Alt imens jeg nyder min aftensmad juice 🙂

det sjove er, at det gør mig ikke det mindste. For jeg nyder alt det juicerne gør ved mig. Maden er der jo også når jeg er færdig med den her juiceperiode.

nå ja, jeg har også rendt op og ned i kælderen, vasket tøj, hængt tøj op osv. Hvad der følger.

Ligenu sidder vi i stuen og ser “hjælp, jeg er en fisk” min datter ordner sig selv med halskæder og fingerringe. Min mand snakker som sædvanlig i tlf. Sådan er det at være nyselvstændig. Jeg sidder og skriver til jer. Alt imens jeg sidder og tænker på alt det jeg lige skal nå i dag også. Det er så vildt hvad det gør. En normal aften, ville jeg være gået kold på sofaen og ikke orke noget som helst. Lige pt er det langt fra sådan. 🙂

jeg vender tilbage i morgen hvordan dagen ser ud der.

hej Hej

ps. Her er lidt billeder fra City vest

IMG_6242 IMG_6243 IMG_6262 IMG_6263

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Andre skønne indlæg

Den årlige Juicekur 2017

Jeg er i dag mandag d 13 marts startet på den årlige Juicekur. Det har jeg glædet mig til længe og planlagt det længe. Jeg ELSKER det break min krop og hjerne får sig efter en omgang Juicekur. jeg følger en helt bestemt bog, nemlig ”verdens bedste juicekur”. Den er for mig lige præcis det. Jeg har været på den nogle gange efterhånden. Har ikke tal på det. Men har haft bogen i en 3-4 år. Det vil jeg blive ved med længe endnu, for det gør mange gode ting for mig. Sidste gang jeg var på denne kur havde jeg haft en betændelse inde i min øregang. Jeg havde været på en meget hård binyrebarkhormon kur, jeg synes ikke helt det forsvandt. Ørelægen sagde at det kommer stille og roligt osv. Det gjorde det ikke. Det gik modsat. Jeg havde i perioder slet ikke kunne være i mig selv, jeg kunne ikke høre eller koncentrere mig. Den har jeg i forvejen problemer med, så jeg var på en hård prøve.

Det der så sker, er at jeg havde planlagt at skulle på 30 dages juicekur. Jeg valgte at gøre som planlagt, og da der var gået en uge kunne jeg mærke at mit øre blev bedre. Det skal lige siges at jeg har døjet med mine ører i et års tid på daværende tidspunkt. Jeg tog dernæst en uge mere. Igen havde jeg følelsen af at det blev bedre og da jeg var færdig med kuren 2 uger efter, så var mit øre fuldstændig symptom frit og det har det været lige siden, jeg tror det nærmer sig et års tid.

Nu har det sidste halve år været lidt hårdt ved mig og derfor har jeg tænkt, at det er et godt tidspunkt at få nulstillet hele systemet. For det er det der sker. Hjerne bliver nulstillet. Kroppen bliver nulstillet. Mit hår bliver længere, stærkere, blødere. Mine negle bliver længere, flottere, stærkere. Min hud bliver flottere. Alle mine sår heler pænt. Kroppen begynder simpelthen at helbrede sig selv. Så alle de småskavanker som jeg slet ikke tænker over jeg egentlig har i hverdagen, de forsvinder. Lige pludselig kommer jeg i tanke om at HOV nu hvor blev det og det af. Det er virkelig fantastisk.

Der er mange holdninger til juicekuren, og det må folk selv om. Jeg prøvede det en gang og var solgt. Jeg har hver gang taget en måned, og det har aldrig været svært for mig. for jeg bliver mæt af disse juicer, de er sammensat så man får hvad man skal have. Så kroppen går ikke kold, tværtimod, så render jeg nogle gange rundt som en eller anden Duracell kanin, for energien strømmer bare op i kroppen.

Jeg vil dokumentere så godt jeg kan og så vidt muligt når jeg kommer i tanke om diverse ting undervejs.

Billede 13-02-2017 11.51.05

Her får jeg min morgen juice Sund og Slank

Billede 13-02-2017 14.44.22

Denne hedder det Flydende guld, lyder det ikke bare FANTASTISK 🙂

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Mit liv i skrivende stund

Mit liv som det ser ud pt. Er at jeg er hårdt presset. Det har jeg efterhånden været i et år måske også halvandet år. Jeg har i den periode tænkt, at det var fordi jeg havde for meget ekstra arbejde i sommeren 2015. jeg husker ikke præcist hvor meget jeg arbejdede, jeg kan bare huske at jeg arbejdede ALT for meget. Så siden da, har jeg forsøgt at holde mig oppe, forsøgt at få det hele til at hænge sammen på trods af overdreven træthed i hjerne og krop. Forsøgt at lade som om det ikke betød noget.

Det lyder nok mærkeligt for nogle af jer der sidder og læser dette. Men det er sådan mit liv er med piskesmæld. Mit liv hvor jeg desperat forsøger at være som alle andre og have et travlt arbejdsliv/familieliv.

Nu er det så gået op for mig, at jeg har fået stress.

Der skal ikke så meget til, da jeg har haft stress ret voldsomt før i tiden, så jeg har meget nemt ved at komme i den situation igen.

Jeg arbejder Pt 2 dage om ugen, og dette er lige nu for meget. Fordi jeg er stresset.

Når jeg har arbejdet min sidste dag i ugen, så er jeg helt lettet. Men der går ikke længe, så føler jeg, at jeg skal på arbejde ret hurtigt derefter. Så jeg får slet ikke slappet af som jeg skal for at kunne præsterer.

Det har fået mig til at tænke meget over hvordan jeg synes mit arbejdsliv er lige nu, og der må jeg konstaterer, at jeg er overrasket over at jeg accepterer så meget skidt som jeg gør. For jeg bliver ikke værdsat ret meget der hvor jeg er. Jeg bliver faktisk slet ikke værdsat. Det gør mig helt vildt ked af det. Jeg har været på denne arbejdsplads i lidt over 2½ år. Så jeg synes faktisk det er lidt skræmmende, at jeg for det første ikke har lagt mærke til det her før, ej heller hvordan et arbejdsmiljø pludselig kan ændre sig så meget som det rent faktisk har gjort. Jeg har tænkt, at det måske gør sig gældende at der er kommet nye folk til, samt en er gået af på barsel. Men om det er forskellen, det ved jeg ikke.

Måske er det mig!

Jeg ER udmattet, jeg ER kørt helt ned, jeg ER stresset. Så måske er det min facon og væremåde der har ændret sig. Jeg ved det helt ærligt ikke. Jeg ved bare, at dette vil jeg ikke være med til længere. Så jeg er simpelthen nødt til at finde ud af hvad der så skal ske i mit liv.

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Update fra Training camp Kreta Maj 2016

Jeg er her stadig!!

Nå, jeg må hellere give jer en update angående min training camp fra Kreta i maj. Den tog, som i nok havde regnet ud, helt pusten fra mig. Jeg brugte alt for meget energi på at være af sted, at jeg ikke har formået at få det til at hænge ordentligt sammen herhjemme. Jeg har prøvet at få kørt nogle rutiner ind. Men min krop har været kørt helt ud, så det har desværre ikke været en realitet for mig at udføre disse rutiner. Jeg er gået kold i det.

Dermed er bloggen desværre også røget i svinget. Der har ikke været overskud. Forhåbentlig kan jeg begynde at kigge mere fremad nu. Få kigget mere seriøst på mit liv og få truffet nogle vigtige valg om at få frigivet noget låst energi. Jeg fortæller nærmere i næste oplæg.

Jeg håber i stadig er her og har lyst til at følge mig i mit dagligdagsliv, både som fleksjobber og piskesmældsramt.

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

3 dag på Kreta Training Camp, Dvs. Søndag

I dag står den på mountainbiking, ved ikke hvor lang endnu, men omkring 30-40 km i halvt OFF Road terræn.
Lige nu har jeg så svært ved det her. Jeg har været vågen så vildt mange gange, jeg har vendt og drejet mig hele natten. Jeg har sovet så dårligt, også skal jeg op og yde en hel masse til en så krævende dag. Det skræmmer mig helt vildt. Jeg prøver at sige til mig selv at det nok skal gå. Men lige nu har jeg godt nok mine tvivl, for hvordan skulle jeg kunne yde max, når jeg ikke engang er veludhvilet.
Det er helt sikkert mit piskesmæld der kommer frem nu. Min krop er presset og ryster indeni og udenpå. Det er den uro som kroppen har, som gør at jeg ikke sover godt.
Det jeg bare er så meget i tvivl om, det er. Hvad skal jeg gøre ved det? Skal jeg melde fra til i dag? Skal jeg melde fra til aftensmaden i aften? Eller skal jeg udvælge ting i ugen som jeg springer over. Jeg er så meget i tvivl, og især også fordi jeg tror simpelthen ikke at det er nok. Der skal så meget mere til for, at jeg kommer ned i gear. Så hvad gør jeg her på Kreta. F… Jeg ved det ikke. Jeg er så træt af det. Utroligt jeg ikke kan finde ud af det her. Utroligt at jeg ikke snart accepterer og har fundet min måde, at være i det her piskesmæld. Det er selvfølgelig en anderledes hverdag lige her mens jeg er afsted. Men jeg burde jo bare sove af træthed. Istedet for at gøre det modsatte.
Jeg vender tilbage senere

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

2 dag på Kreta Trainingcamp

I dag startede vi hårdt ud med en omgang beachworkout ala millitarystyle, det var hårdt og fuldstændig vildt. Det var en omgang squats med highfives til en makker, så holdtes tempoet oppe på den måde. Det var maveøvelser ligeledes med highfives. Så var det lunges tror jeg det hedder, en ben frem mod din makker, highfives, tilbage og det andet ben frem mod din makker og highfives. Det skulle vi bare gøre mens han talte. Og han talte højt, i to betydninger. 🙂 Dernæst gik vi direkte over i yoga i sandet, det var svært! Hele kroppen bliver ekstra udfordret fordi det er sværere at holde balancen i sandet, når du sætter foden tilbage, bliver den presset yderligere tilbage af sandet, fordi det var så fint og blødt. Nå men derefter stod den på ovenwater svømning. Det er svømning i havet. Det var en stor udfordring for mig at gå ud i, fordi bølgerne var ret høje, og jeg er ikke den stærkeste svømmer. Jeg svømmer aldrig. Men jeg gjorde det, og det var helt fint. Jeg svømmede ikke ligeså meget som de andre. Men pyt med det. Da vi var færdige der, så var det tid til morgenmad, men der var mange forskellige ting folk ville, og jeg gider ikke at presse mig på for hvad hvornår gør i så osv. Det må de også være med til at fortælle hvis der er interesse for at jeg skal vide det. SÅ jeg valgte at tage op på mit værelse, tog et dejligt varmt bad, fik vasket alt sandet ud. Fik vasket mit tøj fri for sand. Lavede mig noget mad udfra hvad jeg havde i køleskabet. Så har jeg ellers skypet med familien og en dejlig veninde. Jeg kan mærke at det var det jeg havde brug for. En dejlig lang pause. Jeg kan høre at der banker på her hos mig, men jeg har brug for bare at være mig selv. Så har ikke gidet at åbne. Ved heller ikke helt hvad de vil. Men det finder jeg ud af senere. Vigtigere er det jo ikke. 🙂 nu sidder jeg med stilhed før storm, da vi snart skal til næste træningssæt, noget der hedder SST, vist også kaldet TRX. Jeg ved helt ærligt ikke hvad det er, men det står den på de næste par timer. Efter det er der mindfulness i halvanden time. Det bliver helt sikkert godt. Fællesaftensmad er kl 19 alle dage. Så når vi er færdige, er det bare i et hurtigt bad, også ned og spise lækker aftensmad. Tidligt i seng for mit vedkommende. I morgen står den på OFF Road mountainbiking, jeg kan ikke huske hvormange kilometer. Måske var det 30 km og måske var det 40 km. Det finder jeg ud af når jeg kommer hjem. Men vi skal afsted med bus herfra som kører os hen til der hvor vi skal cykle også skal vi med bussen hjem igen. Men ifølge tidsplanen, skulle vi gerne være her tilbage ved 16-17 tiden alt efter hvordan tempoet er for dagen. Jeg håber ikke at det bliver mig der kommer til at holde tempoet tilbage. Jeg er helt vild ked af at vi skal med bus frem og tilbage, for jeg blev køresyg på vej hertil hotellet. Og er bange for at blive det igen. For jeg kan ikke yde så meget hvis jeg i forvejen er køresyg. Det ser slemt nok med mit piskesmæld og holde balancen på en 2 hjulet cykel på OFF Road “vej”. Jeg får store udfordringer i morgen. Håber det hele klapper sig, håber at jeg ikke “ødelægger” mig selv i forhold til at kunne være med de andre dage. Så jeg krydser fingre, og siger til mig selv at det skal nok gå. Jeg har en taske med, med en masse snacks. Så kan jeg forhåbentlig holde køresyge nede. Forhåbentlig også få en plads forrest i bussen. 🙂
Uha en masse drømmescenarier. Men det skal nok gå. Jeg kan ihvertfald godt følge med her og alle de ting / motionsformer de præsenterer for os.
I eftermiddag kan jeg godt mærke at mit piskesmæld ligger lige under huden og ulmer. Så jeg skal lige passe på mig selv. Jeg skal ikke snakke for meget. Jeg skal have sat mig ordentligt til aftensmaden. Så jeg bare kan få lov at slappe lidt af. Uden at skal lytte en masse og fortælle en masse. Men hvem er det lige jeg skal sidde ved for det. I sådan et tilfælde er det rart at have sin veninde med. Men det har jeg ikke. Så jeg må få det bedste ud af det.

Det gør jeg helt sikkert!!! 🙂

image image image image

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Første dag på Kreta Trainingcamp

Så er vi landet på Kreta, vi har været igennem dagens første program, og jeg er helt vildt glad for, at jeg valgte at tage afsted. For hold op hvor er det fantastisk. Det er det helt rigtige for mig på dette tidspunkt i mit liv. Så jeg tror måske jeg skal aftale med mig selv, at det her er noget jeg vil prioritere hvert år, og rent faktisk synes jeg det er så dejligt at bo alene. Der er bare helt ro.
Jeg nød at kunne slappe af på værelset i går da vi ankom. Det passede mig så fint, og tror faktisk, at det var tiltrængt helt hjemme fra. Så det NØD jeg.
Mit vækkeur ringede kl 7 Kreta tid, dvs. Kl 6 dansk tid. Puha det var tidligt, der kunne jeg godt have tænkt mig at snooze lidt, men den går jo ikke. Jeg havde egentlig tænkt i går, at jeg bare ville tage noget at spise her på værelset. Men jeg var allerede klar omklædt osv. lidt før 8, (i dag skulle vi først møde kl 8.30) så jeg stod og debatterede lidt med mig selv, om jeg skulle gå alene ned til morgenmaden, til sidst gjorde jeg det bare. Jeg er simpelthen i chok over, hvor søde og rare menneskerne der tilmelder sig på de her ture er. De kommer hen og siger Hej. De er så søde til bare at snakke med en, og alle siger, du kan sidde her eller du må også godt sidde her. Tænkt sig, så søde mennesker skal jeg være sammen med i 1 uge. Det bliver så godt.
Efter morgenmaden skulle vi til velkomstmøde med trænerne. Det startede mega godt ud, Alle er glade og i godt humør. Der er mange ikke træningsfreaks med, så niveauet bliver strukket lidt ud. Mega godt. En siger “jeg løber når det er godt vejr” 😉 sej bemærkning. En anden siger “jeg kender intet ud af dette program, andet end løb og cykling, det kan jeg finde ud af, det andet hører til i 80érne” mega sejt 🙂
Efter velkomstmøde stod den på powerwalke eller løbe, jeg tog powerwalken, så kunne man gøre lidt det ene og lidt det andet, for det var samme rute, det fungerede rigtig godt. Det var sådan lidt OFF Road tur, i sand og lidt bjerge. Uha det var godt, dernæst var det ind på hotellet og hente et håndklæde, for nu stod den på bodyflow. Det foregik på hotellets tagterrasse, god udsigt, frisk luft. Jeg var lidt overrasket over hvor hårdt det egentlig er, jeg har aldrig prøvet bodyflow. Det er en blanding af yoga, pilates og mindfulness, måske også flere ting. Min pilates kommer mig heldigvis til gode her. Men derfor var det stadig hårdt, for yoga delen kender jeg kun lidt til. Det er noget med, at bruge muskler du ikke sådan lige bruger. Ja tak det fandt jeg hurtigt ud af. Vi sluttede af med en god gang mindfulness, træneren guidede os igennem hele kroppen. Ahh det er et godt nyt tiltag. Fik lukket alt ude. Dejligt.
Der var nogle søde piger som spurgte, om jeg ville med ud og spise frokost sammen med dem. Det ville jeg helt vildt gerne, 2 veninder og 1 anden som også bor alene. Vi aftalte derfor at vi lige skulle have et bad, også mødes en halv time efter. Da vi mødtes, aftalte vi at gå ned til stranden, der lå en lille beachbar, vi vidste bare ikke om de serverede mad, det gjorde de heldigvis. Så vi fik en lille garden salat med tzatziki. Det var virkelig lækkert synes jeg, dejlig frisk og mættende. Win win. Så sad vi der og sludrede lidt, og så passede det med at vi gik hver til sit, så vi kunne hvile os lidt inden vi skulle i gang med næste del af dagens program.
Vi mødtes på en tennisbanelignende, hvor der skulle der være cirkeltræning. Først en god gang opvarmning, dernæst 45 sek ved hver station, 15 sek imellem. 3 runder.
Jeg ved ikke hvad alle øvelserne hedder, men der var noget med kettlebells, squats, jumping jacks, planken, dødvægt tror jeg det hedder(en tung stang over hovedet, med strakte arme) maveøvelser, også nogle øvelser som jeg ikke aner hvad hedder. Det var helt vildt hårdt. Solen bagede ned på os, ingen vind, puha jeg drak så meget vand. Da vi mangler en runde, konstaterer vi at der 5 min til næste del af programmet, skulle starte hos en anden instruktør/træner,(det var ovre på tagterrassen) så vores træner siger, vi tager lige sidste runde med 20 sek fuld gas, 10 sek til at skifte. Så passede det præcist med 5 min. Så blev klokken 16.30 og der skulle vi have mobillitet. Som jeg aldrig har hørt om, men det er mega godt, lave øvelser som aldrig før, strække tæerne, strække ballerne, strække kæberne, tænk at man kan det, det kan man. Hold nu op hvor vildt. Vi fik af vide hvordan man skal stå og gå for at åbne sin krop op. Rigtig god og lærerig information.
Så stod den på afterworkout. Har aldrig hørt noget lignende. Det er simpelthen ligesom afterski, bare uden for mange drinks. Vi fik en isis bar, karamel bar, og alt det vand vi kunne drikke 😉 den smagte forresten rigtig godt, den kunne jeg godt finde på at spise derhjemme. Mums. Så var det tid til endnu et bad inden aftensmaden. Det passer så fint det tidspunkt, så kan jeg Skype hjem til min lille familie og høre at alt går godt, manden er bare ikke så godt til at få Bette fisen puttet til tiden. Så hun er lidt kørt op. Især i dag. Men bare de hygger sig, så kan jeg godt halvt se gennem fingrene med det. Det eneste der bare er noget hø ved det, er at jeg er hernede og får fornyet energi, også kommer jeg hjem til en, jeg skal have sat i “system” igen. Jeg kunne godt tænke mig, at det bare kørte videre som jeg plejer, for efter hun er begyndt i børnehave, så kan hun bare ikke være lang tid oppe. Hun kan ikke holde styr på det. Det er lige før hendes øjne triller rundt i hovedet før aftensmaden. Så det er bare vigtigt at hun får sovet. Jo tidligere hun kommer i seng, jo bedre og længere sover hun også. Sjovt nok.
Efter jeg havde skypet med dem og været i bad, så var det tid til fællesaftensmad. Der var lavet et godt langt bord til os alle. Man vælger ud fra 4 ting til aftensmad, den ene var oksekød/lam, så var der kylling, der var fisk og der var vegetar. Så kan du se, hvilke retter de laver med de forskellige ingredienser, men det er ligesom hovedingredienserne. Det går igen alle aftener. Da vi havde bestilt hvilken hovedret, så var der tag selv forret. Der var bare lignet op med diverse oliventapanader, humus, tzatziki og diverse salater, løse og blandet grøntsager. Det var så svært ikke at tage en stor tallerken. Nå men aftenens chok var, at jeg havde bestilt fisk til hovedret. Jeg er faktisk stadig lidt i chok, alle retterne lød mega lækre, men af en eller anden grund, så valgte jeg fisken. Det var hvid fisk med kartoffelmos, kartoffelmosen var blandet med hvidløg og citrus. Rigtig godt smagt til. Den manglede ingenting. Den var perfekt. Fisken var på en eller anden måde indbagt, den var god, men desværre sad skindet på, så jeg spiste kun halvdelen. Men det vigtigste her er, at jeg BESTILTE FISKEN. Min kæreste var helt i chok da jeg fortalte det. Jeg spiser aldrig fisk, jeg bryder mig ikke om det. Jeg går altid udenom det. Men jeg er åbenbart på voksen ferie, så det skulle prøves. Jeg synes det lød så lækkert, at det skulle prøves. Og måske kommer der ikke flere fiske serveringer jeg synes lyder lækre, så kan jeg ihvertfald sige at det har jeg gjort nu.
Så var der tag selv også til dessert. Der var forskellige meloner, diverse fuldfede kager. Og der blev gået til den synes jeg. Der var nogle kageelskere på vores hold. 🙂 jeg nøjedes med melonen, og faktisk var jeg for mæt til overhovedet at spise den, men jeg spiste et stykke, og det var friskt og dejligt at slutte af med. Nu var jeg bare træt. Så jeg sad egentlig bare og ventede lidt, og snakkede om at det var ved at være tid for mig. Der var ikke andre der virkede som om de var trætte, og alle københavnerne kom jo først til hotellet 0.30, i seng 1.30 så de burde da være ved at falde om af træthed. Men nej. Så da der var nogle rygere der gik, så smuttede jeg med, råbte godnat ud til alle. Også op på værelset med mig. Fik snakket lidt med manden igen. Troede egentlig at jeg skulle netflixe den lidt, men besluttede mig for at jeg lige ville skrive lidt om min dag. For den har virkelig været dejlig.

Vi skrives måske ved i morgen 😉

image

imageimageimageimageimageimageimageimageimageimageimage

Det fungerer ikke så nemt med billeder fra iPad. Så jeg prioriterer at kigge dem ind, også ændrer jeg størrelser osv. Når jeg er hjemme ved computeren. 🙂

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Kreta O.B.C. Ocean Beach Hotel

Dagen startede kl 3 da vækkeuret ringede. Puha, der havde jeg dårlig nok lukket øjnene. Men jeg skyndte mig op, så jeg ikke faldt i søvn igen, det var meget tæt på.

Op i bad, få pakket opladere, iPad, tlf, en portion havregryn var der heldigvis også tid til. Men derfra så løb tiden også fra mig.
Min far kom og hentede mig herhjemme og var så sød at køre mig til Billund,(Tak far;-))

imageimage

Vi har cirka en times kørsel. Vi kørte hjemmefra 4.15 og var i Billund 5.15. Jeg søgte allerede der den første ansatte. Hvad skal jeg gøre? Min mand havde boardet mig hjemmefra. Så jeg skulle bare checke ind. Nej ved i hvad, nu jeg sidder og skriver det her, så tror jeg sgi da at det er omvendt. 🙂
Min mand har checket mig ind, også skulle jeg selv boarde. Men nej vent nu lige lidt, nu bliver jeg helt forvirret. For boarde det mener jeg det hed, da jeg smuttede ind på flyet, og jeg gjorde da en masse ting inden det. 🙂
Nå men, da jeg kom til lufthavnen, spurgte jeg en ansat om hjælp. Hun spørger om jeg har checket ind hjemmefra, jeg siger “ja, det mener jeg”, og viser hende det stykke papir min mand har printet ud til mig. Så siger hun, at man lige skal trykke der, også skal man lige scanne det, og så skal man lige sætte den der på, også skal man lige gøre det her, og så er man færdig, “Det er slet ikke så svært, siger damen”. Jeg er bare glad for at hun trykkede på knapperne mens hun fortalte hvor nemt det var. For jeg var forvirret. 🙂
Så siger hun “også skal du `bare`ind og afleverer din bagage”. Så blev forvirringen stor igen. “Ja, og hvor gør jeg så det henne?” “Det er lige her ovre” fint jeg går udenom og rundt, står i kø til at afleverer min taske, står og håber på, at det er helt simpelt. Det bliver min tur, jeg går op til et bånd, jeg skal scanne mit boardingkort tror jeg det var (kan ikke helt huske det). Dernæst spørger den til en eller anden tag, står helt forvirret igen, hvad er dog det for et tag? Så kommer der en hen og hjælper en anden, og så spørger jeg lige hurtigt, og han forklarer at det er den der som hende den første dame satte på min taske, det gik så hurtigt, at den fangede jeg ikke engang. Tagget blev scannet, og jeg tror den sagde farvel, så fik jeg en seddel udskrevet. Men hvad er nu det for en seddel, hvor skal jeg bruge den henne? Hen og spørge en ny omkring denne seddel. Den skal jeg så åbenbart bare gemme som kvittering for at jeg har afleveret min taske. Ok siger jeg så.
Hvad skal jeg så nu? Måske i Security? Jeg synes jo bare det er alt for tidligt. Nå men jeg spørger en vagt som jeg kan se har stået og holdt lidt øje med mig. (På den rare måde) han siger at nu skal jeg bare gå i Security. Jeg får peget i hvilken retning jeg skal gå, men så kommer jeg i tanke om at jeg havde taget en juice med hjemmefra, og den havde jeg ikke nået at drikke, og troede faktisk heller ikke at den skulle drikkes allerede nu. Nå men, mig over til manden der skulle se mit boardingkort (tror jeg det var) får åbnet min juice, drikker alt hvad jeg kan indtil det er min tur i Security. Hellere få drukket noget af det, for den VAR jo tabt. Den skulle jo drikkes eller smides ud.
Hen til Security, den del havde jeg sjovt nok styr på. Jeg går igennem, og træder ind i et shoppingmekka, åh nej, der er ikke noget som en god træthed der bliver fristet af en “lille” shoppingtur. Uha de havde mange ting, jeg valgte bare at gå hurtigt igennem og over til en stor skærm som min mand altid plejer at glo på. Der stod den græske lufthavn, som jeg ikke kan huske lige nu. Der stod flyvetidspunktet, men hold op der var lang tid til, så der stod ikke hvilken gate jeg skulle gå til. Så jeg satte mig ned så tæt på skærmen som jeg kunne komme. Det blev til gulvet, men pyt. Da den så viste gate og klar til boarding, så smuttede jeg derned, kom næsten ind i flyet med det samme, så kunne min stress slappe af. Nu var jeg da der hvor jeg skulle være.
Så 4 1/2 time i fly, puha det holdt hårdt, jeg var så træt, så jeg sov on and OFF, men tiden sneglede sig bare afsted. Jeg har nemmere ved at blive rejsesløj hvis jeg er træt, og det kunne jeg klart godt mærke allerede der, så det var tiltrængt at de kom med morgenmad. De viste “sommeren92” i fjerneren i flyet, den skal jeg altså have set når jeg kommer hjem. For den så god og sjov ud. Den handler om DANMARK EM, tror jeg, tihi eller er det VM? Ej jeg tror det er EM. Nå men det er ihvertfald det den handler om, deres familier, skandaler og sådan.
Endelig landede flyet på Kreta. Så skulle vi med en bus over til hallen hvor man henter sin bagage. Min bagage kom selvfølgelig som rosinen i pølseenden. Det stressede mig også lidt, fordi hvad nu hvis bussen ikke ventede på mig. 🙂
Jeg kom ud af hallen, går hen til hende Spies damen. Hun sagde jeg skulle hen til skranke 16, godt, så gjorde jeg det, jeg endte med at gå helt hen til skranke 7 fordi der var så lang kø til skranke 16. Det gik heldigvis rimelig hurtigt, så da jeg kom derhen, var der en græker der skulle vide hvor jeg skulle bo, hvormange jeg rejste med, så fik jeg nogle papirer og en seddel hvor der stod bus nr 52. Så skulle jeg ellers på jagt efter den bus. Der holdte nok 50 busser, måske også flere, de holdte ikke i rækkefølge. De holdte hulter til bulter, så igen fandt jeg den som rosinen i pølseenden. Allersidste bus. Typisk ikke. Ind i bussen med mig, jeg måtte klemme mig ned på det sidste sæde. Efter 10 min så var det afsted til hotellet. Jeg faldt igen i søvn on and OFF. Så efter en halvanden times tid, holder vi pause midt ude på en vej, der lå en lille biks, måske hans fætters. 🙂 Der var der så pause, det var det eneste sted hvor man kunne købe lidt at drikke, lidt at spise, gå på toilet osv. Efter 20 min var det ind i bussen og videre. Desværre begynder det at blive meget snoede veje. Så jeg ender med, at sidde og blive svimmel, og køresyg. Jeg prøver at holde ud, tager små slurke af vand, jeg begynder at svede og bliver rigtig skidt, jeg går op til chaufføren og spørger om hvor langt der er til hotellet, han siger 15 min. Det kunne jeg slet ikke overskue, så jeg spørger, om jeg ikke må sidde omme foran hos ham. Han var tydeligvis ikke særlig stor fan af det, men han giver mig heldigvis lov. Der havde jeg et bredere udsyn, fik luft i hovedet. Det var det der skulle til inden vi var på hotellet. Gudskelov.
Op på værelset med mig i en rygende fart. Heldigvis er værelset rigtig fint og så klar til bare at smide mig i. Så det er det jeg gjorde og stadig gør. Super dejligt.
Jeg har skypet hjem til min far, Bette fisen og min mand. Så nu skal jeg bare hygge mig og få sovet tidligt osv. Jeg smuttede ud for at finde en lille købmand hvor jeg kunne købe noget vand, lidt frugt, solcreme osv. Der var en super lækker lille lokal købmand, lige ved siden af hotellet. Så nu skal jeg ikke spekulerer på det.

Nu vil jeg se om jeg kan finde noget at kigge på, eller lytte til, et eller andet skal jeg ihvertfald slappe af til. For der er ikke megen tid til afslapning de andre dage. Der står den på fuldprogram “Trainingscamp på Kreta”. Der kommer et hold fra Kastrup, det er der dem jeg kender kommer fra. De ankommer her på hotellet til midnat. Der skulle jeg meget gerne sove. Så vi skal alle mødes i morgen kl 8.30 til et velkomstmøde og hvor vi skal snakke om ugens program osv. Praktiske ting. Så afslapning kan kun være nu. Når jeg får programmet helt præcist, så ligger jeg det lige op så i kan se.

image

image

image

image

image

Ønsker jer alle en dejlig dag

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Dagen før dagen går til Kreta

2016-03-15 17.48.57

Vi er nu kommet hjem fra Bornholm, det var en ok tur. Overvældende, men ok. Vi er nu tilbage til hverdagen, og jeg kan mærke at jeg er presset. Presset efter weekenden, det har været hårdt at være sammen med så mange mennesker hele tiden, snakke med mennesker det meste af weekenden, sove lidt og ikke så godt.

Bette fisen har haft en fest, hun synes det er fantastisk at være sammen med en masse mennesker, der var en del store børn som ville hende rigtig meget, og det synes hun jo bare er helt fantastisk. Hun elsker at lege med de store børn. Hvis du spørger hende om hvor gammel hun er, så siger hun 5 år, hun er 3 år. Så hun mener at hun er ligeså stor som de andre. Det er så sjovt. Hun har leget og leget, løbet rundt og snakket osv. Så hun har været lettere kørt op hele weekenden. Det resulterer så i, at hun sover stort set hele bilturen hjem. Det er bare helt fint for mig, jeg kører og nyder egentlig bare roen fra både hende og manden, vi legede en leg der hedder, ”hvem falder først i søvn?”. bette fisen vandt, men 2 pladsen var ikke langt derfra. Så jeg kunne bare nyde at køre og synge.

Men da vi så kommer hjem, er hun lidt overgearet igen, og vil ikke ligge sig til at sove. Hun har sovet i smørhullet hos os hele weekenden, og det har hun bare nydt, og det vil hun dermed gerne igen. Men hun skulle ind i egen seng igen. Så hun sov igen ikke før kl. 23. Derefter står hun simpelthen også op før fanden for sko på. Så mandag var bare en hjemme dag. Der skulle købes lidt ind til ugen osv. Men ellers bare hjemmedag. Det trængte vi begge til. Hun ville gerne sove til middag, men det kunne desværre ikke nytte noget. Så det var med at holde os i gang, og da klokken blev 18, var det op i seng, vi hørte heller ikke noget fra hende før tidlig næste morgen. Hun hører sin far nede under, det er heller ikke svært at høre ham, for stille, det har han ikke nemt ved at være. Han tror han er det, men det er han altså ikke HJERTE. Hun løber ned til ham, spiser morgenmad sammen med ham. Heldigvis putter han hende igen efter de har spist og han tager på job. Hun sover til kl. 8. Jeg var så træt mandag aften, at jeg gik i seng kl. 20. Desværre kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg havde det simpelthen fysisk dårligt fordi jeg var så træt. Men kunne ikke sove. Jeg sov først tæt på midnat. Ganske frygteligt at være så overtræt. Så selvom hun sov til kl. 8. Så følte jeg, at jeg var døden nær. Jeg kunne slet ikke overskue at komme op af sengen, jeg var SÅ træt. Det resulterede desværre i, at jeg skældte lidt ud overfor Bette fisen om morgenen. Jeg var bare sur. Fordi jeg var så træt. Jeg kom op, fik tøj på, tøj på Bette, lave madpakke, og så var det op til 3 måneders samtale i børnehaven. Heldigvis gik det rigtig fint. Så jeg skulle ikke tage stilling til noget derfra. Men jeg kan intet huske derfra nu. Så det er bare en klar indikation for, at jeg bare ikke på toppen.

Generelt vil jeg sige at min hukommelse er blevet meget værre. Jeg kan ikke huske helt små ting i min hverdag. Min mand plejer at sige at, jeg ringer mange gange i løbet af en dag. Men ellers glemmer jeg at fortælle ham ting. Så siger han og andre omkring mig, at jeg skal skrive det ned. MEN, jeg er indrettet sådan, at jeg kan ikke huske at jeg skal skrive tingene ned for, at jeg kan huske det, jeg ved godt at det lyder helt skørt, det kan jeg godt selv høre. Men det er desværre sådan det er for mig, i og med at det så også er blevet værre. Så husker jeg endnu mindre af den slags. Så når jeg skal ringe mindre til ham, så får han bare mindre at vide. Han er så også lige startet selvstændig, så han har nok om ørerne, så det passer ham nok fint. Men det er da også noget vi herhjemme skal vænne os til. For når han er hjemme, så sidder han endnu mere foran computeren og tlfén end før. Hans overskud i forhold til os / mig er derefter også blevet mindre. Men ja det bliver vel bedre igen.

Nå men det der ligger lige nu er at, jeg skal på ferie i morgen nat. Dvs. torsdag d 19maj. Vi flyver mega tidligt, så derfor er det min sidste dag i morgen til at få lavet alt færdigt, få pakket alt færdigt, få lagt tøj klar til Bette fisen (børnehave / fin tøj) så behøver far ikke spekulere og blive irriteret over at han ikke kan finde noget, eller at hun ikke kan passe det eller lignende. Jeg har ikke engang fået hentet kufferten ned fra loftet endnu. Så jeg er efterhånden ved at have lidt travlt. Så jeg kommer nok til at tage natten lidt i brug. Men hellere det, også kan jeg sove lidt i morgen eller lignende. Det er vist ønsketænkning.

Men jeg må desværre indrømme, selvom dette er en ferie jeg har gået og drømt om i over 1 år, så falder den på et dumt tidspunkt, mit overskud er lig med 0. jeg løber ikke så meget for tiden, jeg går ikke så meget for tiden, jeg cykler ikke så meget for tiden. Jeg laver faktisk generelt ikke så meget fordi mit overskud er SÅ lavt. Så jeg får jo helt lyst til at melde afbud, men så er pengene tabt, og jeg vil ærgre mig. Men på den anden side bliver det jo også godt at komme lidt væk, og jeg kan jo bare lade være med at tage hele programmet, jeg kan jo vælge noget af det til og fra. Så længe jeg bare giver besked, hvis der er noget jeg melder fra på. Men jeg føler godt nok det er en hård kamp for mig. Mit humør er helt i bund. Jeg får også sådan lidt panik angst ang. F.eks. Den cykeltur der er på turen, det er Off road, 50 km tror jeg det var. Jeg har meldt mig på det hurtige hold. Og det ved jeg ikke om det har været en virkelig dum ide. Men det må jeg tage som det kommer, jeg må snakke lidt med instruktørerne når jeg kommer derned, så må jeg veje situationen og tage den derfra.

 Jeg er samtidig lidt spændt på instruktørerne, for den ene af dem er en fælles nævner fra sidst, og han er altså lidt en speciel type. Han er super sød og snakkesalig overfor dem han kender, men dem han ikke kender, lader han lidt være. Det var en meget mærkelig fornemmelse, at være af sted med ham sidste gang. For jeg kæmpede virkelig til alle øvelser eller lignende, jeg ville så gerne også have ros, men det var der ikke noget af. Den ligger så nok også hos mig, for hvorfor behøvede jeg det? Jeg kan bare godt lide at blive rost for at give den gas, det kommer nok fra min ulykke, jeg prøver så meget på at gøre ligesom før min skade. Det er det jeg skal lære, det er det jeg skal finde balance i. Nå, men heldigvis var der den sødeste ernæringsekspert med, så jeg søgte hende i stedet. Hun skal desværre ikke med i år, så håber på at der er en god erstatning for hende. For hvis alle instruktørerne er ligeså hårde som ham der fra tidligere, så kunne det måske godt ramme mig lidt. Især når psyken er som den er. Så kunne jeg godt gå hen og blive endnu mere trist. Men nu må vi se, de nye instruktører kan jo gå hen og overraske.

Men ellers står den jo bare på at blive færdig herhjemme, morgendagens tjekliste ser således ud. Puha bliver helt fortravlet.

Jeg skal have hentet kufferten på loftet

Jeg skal have pakket, masser af træningstøj, aftentøj, sommertøj

Jeg skal have ryddet op herhjemme

Jeg skal have ordnet nogle praktiske gøremål på kontoret

Jeg skal have fundet Bette fisens tøj til ugens løb

Overført penge til Mastercard, og hvor meget skal man lige have med?

Være sammen med min familie

Ordne en eller anden form for aftensmad

Putte Bette fisen

Og så det løse som der helt sikkert nok skal blive noget af. Der er altid noget man ikke har tænkt over.

Ja ja dagen kan da hurtigt gå, også ringer mit vækkeur kl. 3 onsdag nat. Puha det glæder jeg mig altså ikke til. Jeg glæder mig heller ikke til at stå helt alene i lufthavnen og ikke ane hvor jeg skal hen, hvad jeg skal gøre hvor og i hvilken rækkefølge, i kan godt se der er mange problematikker inde i mit hoved. Jeg er bare desværre ikke vant til at rejse ret meget, og når jeg endelig rejser, så er det sammen med min lille familie. Jeg har også spurgt om ikke de vil tage med mig, det vil de simpelthen ikke. Eller det er ikke helt rigtigt, min datter vil gerne, hun vil gerne med mor på ferie. Hun mener ikke, at jeg skal tage på ferie uden hende. Jeg vil da også godt indrømme, at det er lidt mærkeligt. Vi plejer ALTID at være sammen, vi tager alle steder hen sammen, især fordi far arbejder meget, så bliver det tit bare mig og hende. Så hun siger at jeg ikke må tage af sted uden hende. Men manden, han vil gerne blive hjemme. Øv. Så det bliver alene, mig og min stress tager på tur. Uha uha, det bliver spændende.

Jeg håber at I vil følge mig på min rejse, jeg håber på at der er et ordentligt internet. Det var der ikke på det sidste hotel vi boede på, på Kreta. Så krydser rigtig meget fingre for, at jeg kan holde jer opdateret, ellers så håber jeg rigtig meget at I vil vente på mig til når jeg kommer tilbage. Så lægger jeg det hele ind på bloggen der.

Håber at se jer her

 

 

 

 

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Bornholmertur

image

Så er vi på vej afsted. Uha det er en små stressende oplevelse allerede.
Vi skulle med Molslinien kl 7 i morges (troede vi) da jeg var ved at være klar og havde fået pakket det sidste. Dytter manden helt vildt lige pludseligt, jeg tænker hvad pokker sker der. Så råber han af mig og siger “skynd dig, den sejler 6.45”
F… Et kvarter før vi havde regnet med. Er du gal vi fik travlt, på det tidspunkt var den 6.30, man skal være der 10 min før, så vi havde 5 min til at køre 4 km i bykørsel, det blev en spændende tur, der var et tidspunkt hvor jeg overvejede om han havde tænkt sig at bremse for enden af en vej. Det havde han heldigvis. Så vi kører igennem til Molslinien lige som den skal til at sejle. Den sejlede 1 min efter at vi havde fået trukket rumpen til os. Det der reddede os, var at det var så tidligt, havde det været afgangen senere, så havde der været for mange biler til at vi kunne nå det. Så gudskelov for at det var så tidligt.
Selve sejlturen der var okay. Jeg er ikke så god til at sejle, jeg vil allerhelst være fri for at sejle, og netop derfor er vi ikke så tit på Bornholm. Men det gik fint. Så var det ned i bilen og afsted til Kbh på et hurtigt barselvisit. Vi havde max 3 kvarter inden vi skulle videre, så det var ikke så afslappende, men vi var der. Det tog en evighed at finde en parkeringsplads, og da vi så endelig fandt en, så måtte vi kun holde der i et kvarter. Så vi skyndte os op og sige Hej, se baby, også løb jeg ned til bilen, fik den startet, ud af parkeringspladsen, ( da jeg kunne se at der ikke kom nogen) så kørte jeg lidt frem på vejen, bakkede tilbage og ind på parkeringspladsen igen. Så flyttede uret sig, så vi fik et kvarter mere. Også løbe tilbage til babyen. Det er både godt og skidt med det elektroniske “p-Skive”, for man kan ikke bare tænde og slukke, den skal i gang, jeg tror at hjulene skal have en omgang eller lignende, før den skifter. Nå men så derefter, så tilbage til bilen, køre til Ystad, Sverige, for at komme med færgen til Bornholm. Der var også lidt stress, for der viste sig pludselig at være kø for at komme til færgen, så vi kom med lige i sidste øjeblik igen. Da vi så kom ud af bilen, kunne vi ikke finde trappen op på båden/færgen eller hvad det egentlig hedder. Nå men så fandt vi endelig op! Jeg troede at det var løgn, der var proppet med mennesker, og de fyldte og havde en masse ting med. De sætter sig så der ikke er plads til at man kan sidde bare lidt sammen, dem der er kommet først, har sat sig så de sidder mageligt, med en masse plads til alle sider, virkelig ikke særlig venligt. Så vi oksede rundt for at finde en plads hvor vi kunne sidde. Vi endte med at måtte splitte os. Øv. Men sådan er det.
Sejlturen der gik også okay, jeg kan godt mærke at det snurrer rundt indeni når jeg sejler, selvom der ingen vind er, så er det nok for mig. Jeg er ikke god til at sejle, og har aldrig været det. Jeg kan blive søsyg af en båd der ligger i havn. Det er helt skidt.

Jeg kan mærke at jeg allerede er ved at være ret presset med at være på tur med svigermekanikken, og vi er ikke engang ankommet. Jeg kan det bare rigtig dårligt. Jeg har brug for mere ro end det jeg får, de snakker og stresser, og forventer ting af mig, og jeg kan ikke leverer. De giver Bette fisen mad da de spiser, og jeg kommer slæbende med vores madpakke bagefter, hvilket resulterer i, at hun ingenting spiser af madpakken. Det er bare helt vildt irriterende. De virker som om de slet ikke forstår hvad jeg siger. De gør det gang på gang, så de tænker bare ikke på det.

Nå men nu håber jeg bare at vi kan slappe af og der ikke bliver mere stress indtil vi skal hjem igen søndag. 🙂 Fingers crossed

Vi ankommer til Bornholm fredag eftermiddag omkring ved 16 tiden, vi skal egentlig først være der til aftensmad, men det er min svigerfamilie i en nøddeskal. Helst være der i god tid. Så hvad vi finder på der ved jeg ikke. Men måske kører lidt rundt på Bornholm. Måske ud til nogle andre familliemedlemmer?
Det vi skal her er en kæmpestor familie weekend, med hele familien, alle fætter og kusiner. Vi bliver omkring 100 mand, i en hytte, i en hel weekend. Egentlig skulle vi først have været hjemme mandag, men min mand skal “desværre” arbejde mandag, så vi fik lavet færgebilletten om fra mandag til søndag. Så søndag aften er vi hjemme igen.
Vi ses kun 1 gang om året med alle på den her måde, så det er intensivt når vi så endelig er afsted.

Nå men så står den på aftensmad (flæskestegsburger) også tror jeg bettefisen skal i seng derefter, da vi har været oppe siden kl 5 allesammen. Så vi er trætte. Så i morgen går det løs, med et fuldt program, som jeg ikke kender endnu.
Det eneste jeg ved med i morgen, er at vi skal have helstegt pattegris til aftensmad.

Vi må se, der følger helt sikkert et skema til i aften.

Email this to someonePrint this pageShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
Facebook